Jason Milivic
Jason Milivic er en slovakisk/britisk etapeløbsrytter, som i øjeblikket kører for det australske hold ANZ-DeLight Racing Team. Milivic er kendt som en loyal og stærk løjtnant, mens hans største personlige resultat er sejren i Giro d'Italia i Sæson 13.
Personlige liv
Jason Milivic blev født i byen Kosice i Slovakiet, hvor han også voksede op. Han blev født af en britisk far og en slovakisk mor og han har to lillebrødre, Robert og David, hvor sidstnævnte også har valgt at blive professionel cykelrytter.
Da Jason var 7 år, flyttede han og familien til Trencin i den anden ende af Slovakiet og her begyndte han at cykle. Han startede med, at køre fra vennerne i Trencins gader. Senere deltog han i de slovakiske junior mesterskaber, og her gjorde han det så godt, at han kom på det lokale hold Dukla-Trencin. Nogle år efter blev han slovakisk U21 mester, og han kørte på Dukla-Trencin indtil han blev professionel i Sæson 02.
Milivic blev i hans anden sæson også sponsoret af telefonselskabet AT&T.
Efter et par sæsoner som professionel flyttede han til Stevenage i Storbritannien sammen med sin far og broderen Robert, og i Sæson 05 skiftede han sin nationalitet fra slovakisk til britisk, så han fremover ville repræsentere Storbritannien ved VM og OL.
Efter et par år med bopæl i Stevenage flyttede Jason til Italien, nærmere bestemt Milano. Her mødte han Sofia Lombardi, der senere blev til Milivic da de blev gift. Sammen fik de sønnen Lorenzo. De boede ikke længe i Milano før de besluttede at flytte sydpå til Toscana. Her bosatte de sig i byen Lucca, der er et kendt sted blandt cykelryttere.
I Lucca er han nabo med hans tidligere holdkammerat fra ANZ-DeLight Racing Team, Marco Servz og de to er vanlige gæster på Familien Servz' pizzeria [1].
Jason er også rigtig god ven af hans italienske holdkammerat Mads Rygaard. De to træner ofte sammen, og i løbspauserne mødes de gerne hos Jason i Lucca eller Mads i Firenze. Her kan deres koner også få en sludder med hinanden.
I huset i Lucca har Milivic også haft Pancho Calderra boende. De to var holdkammerater på ANZ i et par sæsoner og da Pancho ikke havde noget sted at bo, flyttede han ind hos Milivic.
Milivic er også en god ven af den tidligere cykelrytter Paolo Savoldelli, og de to er faste træningskammerater.
Karrieren
Efter ungdomskarrieren hos Dukla-Trencin i Slovakiet skiftede Milivic op til Sæson 02 til det professionelle belgiske mandskab Team Certipost-Teleroute. På Certipost-holdet havde han Ritchie Van Damme som manager, og Milivic har flere gange udtalt hvor glad han var for netop dette samarbejde. På Certipost formåede han at blive nummer 9 i Giro d'Italia i Sæson 06, hvor han også tog sejren i ungdomskonkurrencen. En sejr der længe var hans eneste professionelle sejr. I Sæson 08 blev han nummer 3 i Østrig Rundt, ligesom han også var med på det Certipost hold, der blev nummer 2 ved Verdensmesterskabet i Holdtidskørsel. Da holdet lukkede og slukkede efter Sæson 08 skulle han finde et nyt hold, og her faldt valget på det nye australske hold ANZ-DeLight Racing Team sponsoret og styret af legenden Mark DeLight. Holdet samlede ikke bare Milivic, men også en del andre Certipost ryttere op, og det blev derfor næsten til en fortsættelse af holdet.
Milivic har gennem det meste af sin karriere fungeret som luksushjælper og første-løjtnant i bjergene, og han har hjulpet mange af sine kaptajner til store sejre. I Sæson 11 og 12 sluttede han i top 10 i Giro d'Italia, og i Sæson 12 blev han for anden gang i karrieren nummer 3 i Østrig Rundt. Før Sæson 13 blev Milivic beskrevet som "Uinspirerende som kaptajn, men en vanvittig dygtig hjælperytter." af den respekterede journalist Toby Micah Mcdowell, og han er ofte blevet set som en rytter, der ikke har fået nok ud af sit kæmpe store potentiale, hvilket i høj grad kan tilskrives hans manglende egoisme og store loyalitet.
Kritikken tog han til sig, og allerede i Paris-Nice i Sæson 13 viste han flot kørsel med en samlet 4. plads. Takterne fortsatte i Giro del Trentino hvor han blev nummer 6, men det var i Giro d'Italia, at han fik sit endelige gennembrud. Der var ganske vist en enkelt rytter der smadrede alt og alle, men Sébastian Jalabert viste sig at have brugt ulovlige stoffer, og selvom Milivic i realiteten endte omkring 8 minutter efter, fik han tildelt den samlede sejr via en skrivebordsafgørelse samt 2 etapesejre.
Kort efter i Østrig Rundt viste han, at præstationen i Giro d'Italia ikke var en enlig svale, for med sejren på 5. etape og samlede 4. plads lagde han ekstra ICCU point på kontoen. Senere på sæsonen endte han også som nummer 5 i Vuelta a Espana. Da sæsonen var slut var han på 5. pladsen på ICCU-ranglisten, hvilket var hans hidtil bedste resultat.
I Sæson 14 tog han endnu en sejr, da han på 6. etape af Schweiz Rundt kom først over målstregen.
I Sæson 18 sejrede han på 2. etape af Tour de Slovenie.
Doping
Milivic er flere gange blevet sat i forbindelse med doping, men det har aldrig udviklet sig til mere end rygter og de få positive prøver har altid vist sig, at være en fejl fra ICCU's side.
Palmarès
Grand Tour klassement tidslinje:
Grand Tour | Sæson 02 | Sæson 03 | Sæson 04 | Sæson 05 | Sæson 06 | Sæson 07 | Sæson 08 | Sæson 09 | Sæson 10 | Sæson 11 | Sæson 12 | Sæson 13 | Sæson 14 | Sæson 15 | Sæson 16 | Sæson 17 | Sæson 18 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Giro d'Italia | - | 20 U25: 2 |
39 U25: 8 |
33 U25: 6 |
9 U25: 1 |
20 | 23 | 15 | 16 | 7* | 9 | 1* | 10 | 24 | 23 | 38 | 28 |
Tour de France | - | - | 75 U25: 10 |
36 U25: 5 |
45 U25: 10 |
- | - | 18 | - | 13 | - | - | 17 | - | - | 31 | - |
Vuelta a Espana | 82 U25: 15 |
- | - | - | - | 23 | 20 | - | - | - | - | 5 | - | - | 20 | - | 38 |
DNF = Udgået; Blank = Ikke kørt endnu
- I Giro d'Italia sæson 11 og 13 blev en rytter foran Milivic taget for doping og resultatet blev derfor ændret. De to markerede resultater er efter ændringen.