Team Faema 10

From CCWiki
Jump to navigation Jump to search

Team Faema's trupbeskrivelse for Sæson 10 er lavet af manager Mads Fuglsang

Kaptajner

Danmark.png John Nielsen - 26 (Sprinter)

- John er holdets helt store stjerne. Han er en ekstremt hurtig og det er ikke for sjov, han har fået tilnavnet ”Verdens bedste leadout mand”. Han skal hovedsageligt stå for sejrene i alle flade løb. Hele holdet er mere eller mindre bygget om omkring ham, hvor vi i år har glæden af at have utrolig mange sprinter talent, til at hjælpe John godt frem. Jeg glæder mig til at se John i aktion, og vi vil nok også køre for ham i et par GT’s.


Danmark.png Mads Fuglsang - 35 (Fighter)

- Ja nu kommer vi til mig selv. Efter at have kørt som etapeløbsrytter på mine yngre dage, har jeg nu taget springet til at være mere allrounder. Jeg er bedst i endagsløb / kortere etapeløb, da min restituion ikke ligefrem er noget at råbe hurra for mere. Dog vil jeg være toptrimmet til løbene, hvor jeg hovedsageligt vil være kaptajn, men i enkelte løb, vil jeg også hjælpe John til sejr, da jeg er et monster i vinden.

Brostensryttere

Michiel de Vaan - 22

Rex Andersen - 22

- Michiel og Rex er vores eneste brostensryttere og derfor vil de også skiftes til at være kaptajn i de brostensløb, der nu engang vil komme. Som vi så i TTOB på 2. Etape (hvis man ikke tæller prologen med) kørte de fra alt og alle, hvor Rex så slog Michiel i spurten. Det er 2 ryttere jeg forventer tager en top 20, i hvert af brostensløbene. Det har de i hvert fald potentialet til. I andet end brostensløb, vil deres opgave være at hente vand, trække i feltet og hjælpe til i spurterne. Fx Michiel er faktisk en rigtig dygtig rytter på flad vej, i modsætning til Rex som i stedet er lidt bedre på bakkerne.

Sprintere

Rory O'Neill - 21

Mickey Njonjo - 22

Bruce Dickinson - 22

Haakon Stengel - 23


- Jeg står med et luksusproblem, da vi har 4 gode sprintere her. De roller der er listet op ovenover, er dem disse 4 ryttere vil gøre sig i. Hvis vi starter med Rory O’Neill er han nok den af sprintere som er mest allround. Han er kan så hurtigt som de andre, men har bl.a. rigtige gode bakkeegenskaber, hvilket vil bringe ham lidt omkring, bl.a. kommer han nok til at køre Ardennerne. Han vil nok være mest brugt som hjælper.

Den næste sprinter er den sydafrikanske gepard Mickey (Njonjo). Han har et eksplosivt antrit og en rigtig god spurt. Han vil ligesom Rory og de andre sprintere i langt de fleste løb komme til arbejde for holdet. Mickey vil i særdeleshed blive brugt i toget, som 2. sidstemand foran Haakon og John. Sidst men ikke mindst er Mickey en hård forhandler, og visse han er bare halvt så hård i løbene, vil han være en uvurderlig hjælper.

Så kommer vi til den mest sympatiske fyr på holdet Bruce Dickinson. Bruce er altid smilende og glad, hans evige positive tone, smitter af på holdet og gør alle andre i bedre humør. Bruce er endnu en sprinter, med en god spurt, men knap så eksplosivt antrit, dette regner jeg dog med der bliver gjort noget ved, efter den ACC træner blev hentet til holdet Wink Bruce vil ligesom de andre sprintere hovedsageligt blive brugt som hjælperytter.

Til sidst har vi vores norske ven Haakon Stengel, som lige har et års mere erfaring end Bruce og Mickey og 2 år mere end Rory. Han har lige lidt mere speed end Bruce og Mickey, samt en bedre explosivitet. Jeg forventer mig rigtig meget af ham i år, og han bliver et vigtigt sidste led for John. Haakon er noget nær den perfekte leadout mand, hvilket vi forhåbentlig vil se i år. Det varer dog ikke lang tid, før John skal føle sig truet, for her kommer en mand, med evnerne i orden.

Enkeltstartsryttere

Galen Juncker - 22

Alexsander Tyroll - 23

- Galen blev i sidste sæson U23 OL verdensmester, hvilket er en kæmpe præstation af en 21-årig. Flere ældre ryttere blev taget ved snuden. Med denne sejr kommer også et kæmpe pres, som jeg dog ikke er i tvivl om Galen nok skal klare. Han vil få lov at køre sin egen chance i løb der ligger til ham (med masser af ITT km), men han vil også være en faktor, når der skal hentes udbrud. Når ham og Alexsander har sat sig for at hente et udbrud, kan udbruddet lige så godt give op, for ingen kan slå vores to, 12 cylinderede motorer.

Hvilket bringer os til den næste motor, Alexsander Tyroll. Alexsander har allerede hevet en del resultater hjem i U23 ITT løbene, og jeg forventer denne udvikling fortsætter. Alexsander er et monster uden lige på flad vej, hvilket passer godt ind på vores hold, da vi skal deltage i jagten på udbrud. Alexsander vil primært for sin chance i løb, som passer til ham. Ham og Galen kommer til at køre mange løb sammen, og de supplerer hinanden godt. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hans udvikling fra sidste sæson, hvis han holder udvikling i sin kurve, vil han for alvor melde sig ind blandt de store i år.

Bjergryttere, Bakkeryttere og Etapeløbsryttere

Alejandro Hernandez - 22

Hans Hansen - 22

Shing Shing Ding Long - 22

Frederik Kjærgaard - 21

- I disse kategorier er vi tyndt besat, men ikke desto mindre har vi et par store talenter. Hvis vi starter med bjerggeden har vi kun Alejandro. En lille spanioler, der ikke vejer mere end en teenpige med anoreksi. Han har et let tråd, og vil kunne sidde med langt op på bjergene. Han elsker at køre over tinder, og vil derfor være vores bud på et godt resultat i løb, hvor skyerne huserer.

Hans Hansen og Shing Shing. To ryttere der minder utrolig meget om hinanden med hensyn til egenskaber, men personlighedsmæssigt er som jing og jang. Hans er utrolig stille, men Shing er stor i munden (men han har også en spand at have det i Pfft).Begge kører rigtig godt opad, og vil derfor være uvurderlige hjælpere i klassikerne. Der er egentlig ikke så meget at sige om de her 2 gutter, andet end at de vil lade benene tale.

Sidst men ikke mindst har vi vores eneste etapeløbsrytter Frederik Kjærgaard. Han er endnu et talent fra Danmark, som vi har hevet ind. Han kører en god enkelstart, udmærket opad både i bjerge og på bakkerne, og vil blive brugt lidt over det hele, i ardennerne, hjælper for Alejandro i bjergene. Spændende rytter, som er vores eneste bud på en samlet vinder i U23 Touren, hvor jeg specielt glæder mig til at se ham udfolde sine vinger.